danmark

Fur – Danmarks mest eksotiske ø

Fur er så særpræget og eksotisk at det næsten ikke er til at forstå, at den slags findes i Danmark.

Den lille ø i Limfjorden består nemlig af vulkansk aske og en særlig slags ler kaldet moler. Langs nordvestkysten og i de mange lergrave på øen, er lagene blottede og skaber de mest imponerende formationer. Øen er desuden et godt sted at finde forsteninger.

Det nordvestlige hjørne af øen er det helt rigtige sted at udforske Furs vilde natur. Der er flere smukke stier man kan følge langs Knudeklinterne, hvor man virkelig kommer op i højden. Jeg brugte dette kort fra Naturstyrelsen til at finde frem til seværdighederne, og fik gået både den røde, den hvide og den gule rute.

Med færgen til Fur

Den lille bilfærge sejler i pendulfart mellem Branden og Fur og turen tager kun 3 minutter. I dagtimerne sejler færgen hvert 15. minut. Er du på gåben som jeg, går der en bus fra Skive station til færgelejet i Branden en gang i timen. Er du i bil tager færgen også bilen med.

Fra havnen gik jeg langs den vestlige kyst til Furs nordvestlige spids kaldet Knuden, mens solen gik ned over den blikstille Limfjord. En smuk tur på cirka 6 kilometer.

Link til færgetider

Link til busplanen fra Skive til Branden

øen Fur - Danmarks mest eksotiske øøen Fur - Danmarks mest eksotiske ø

Vandretur langs knudeklinterne på Furs nordvestkyst

Knudeklinterne er øens helt store seværdighed. Fra P-pladsen på Knudevej går en sti som fører ned til øens vestligste punkt Lille Knudshoved. Går du langs stranden, når du til den endnu mere imponerende Store Knudshoved. I aftensolen er knuderne et utrolig smukt syn.

Efter turen kan man spise på Fur Bryghus, der ligger lige i nærheden. Find Bryghuset her.

øen Fur - Danmarks mest eksotiske ø øen Fur - Danmarks mest eksotiske øøen Fur - Danmarks mest eksotiske øStore Knudshoved var helt utrolig smuk i aftenlyset.

øen Fur - Danmarks mest eksotiske øLille Knudshoved

øen Fur - Danmarks mest eksotiske øI stedet for at gå på stranden, kan man også gå på stien langs kanten af klinten. Herfra er der den smukkeste udsigt.

Lergravene på Fur

Selvom de er menneskeskabte, er lergravene på Fur næsten lige så fascinerende som kystlinjen. Den specielle moler er gennem mange år blevet udgravet og brugt som kattekrus, hvilket har efterladt store huller i landskabet, hvor de særprægede lag er synlige. Blandt andet denne vilde formation nedenfor, som på grund af dens form har fået navnet Bispehuen. Vil du gerne udforske molergravene, er de markeret som grå områder på Naturstyrelsens kort

øen Fur - Danmarks mest eksotiske ø

øen Fur - Danmarks mest eksotiske øisland fur

Overnatning på Fur

Vil du gerne overnatte på øen, kan du finde overnatningsmulighederne lige her.

Selv boede jeg i en lille hytte på Fur Camping som virkelig er en fin campingplads med både restaurant og gode faciliteter. Men bedst af alt ligger den kun 500 meter fra den smukke kystlinje. Øen ligger så langt fra byer og lysforurening og stjernehimlen her er så klar, at jeg kunne fotografere stjernerne over min hytte.

Lige så lysende klart står Fur nu i min erindring. Jeg forlader øen med en følelse af, at have opdaget en skjult skat, som ikke mange finder frem til. En ø som ikke ligner noget andet i Danmark.

øen Fur - Danmarks mest eksotiske ø

øen Fur - Danmarks mest eksotiske øøen Fur - Danmarks mest eksotiske ø

Det er skønt at bo så tæt på naturen som man gør på Fur Camping. Jeg vågnede op til den smukkeste morgen med gylden sol og rimfrost i græsset.

Flere naturoplevelser i Nordjylland

Er du på udkig efter flere oplevelser i Nordjylland, kan du tjekke mit blogindlæg om de 10 smukkeste steder i midt- og Nordjylland ud her

 

Relaterede blogindlæg

2 Kommentarer

  • Svar Villads Claes 4. juli 2021 at 1:26 pm

    linket til færgetiderne virker ikke

    • Svar Sarah Green 8. juli 2021 at 3:01 pm

      Det er nu rettet – og tak for lige at gøre mig opmærksom på fejlen 🙂

    Skriv en kommentar