Sverige

Oplev rensdyr og samekultur hos Nutti Sami Siida i Svensk Lapland

Reklamesamarbejde med Swedish Lapland

Vi er i Svensk Lapland helt tæt på den finske grænse. Puddersneen ligger overalt og den timelange solopgang gløder over horisonten.

Rensdyrene stimler ivrigt sammen omkring mig og spiser det mos jeg rækker frem mod dem. Deres muler er bløde mod min håndflade og fulde af sne.

I den lille by Jukkasjärvi (og ikke langt fra Ishotellet  hvor jeg boede) ligger Nutti Sami Siida – et udendørs museum om samekultur som er et must hvis man er i området.

Her kan man fodre de mange rensdyr,  lære mere om samernes nomadiske livsstil, smage traditionelle samiske retter eller måske få sig en kanetur med de søde rensdyr spændt foran.

Rensdyr og samekultur hos Nutti Sami Sida

Rensdyr og samekultur hos Nutti Sami SidaRensdyr og samekultur hos Nutti Sami Sida

Rensdyr og samekultur hos Nutti Sami Sida 

Jeg fodrer de søde rensdyr

Da jeg ankommer til Nutti Sami Siida får jeg udleveret en brun papirspose fuld af mos. Jeg lukker mig selv ind i rensdyrindhegningen og der går ikke mange minutter før rensdyrene har luret hvad der er på færde.

De kan virke lidt voldsomme når de kommer helt tæt på med deres kæmpe gevirer. Faktisk er rensdyrene den eneste art i hjortefamilien hvor både hunnen og hannen har gevir.

Men rensdyr er faktisk overraskende små. De slås lidt og puffer til hinanden, men er altså ganske fredelige – og meget nysgerrige så længe man har mad!

Rensdyr og samekultur hos Nutti Sami Sida Rensdyr og samekultur hos Nutti Sami SidaFodre rensdyr Rensdyr Kiruna   Fodre rensdyr

Det oprindelige Jukkasjärvi

Nutti Sami Siida er en gammel mødeplads. Beliggenheden lige ned til den store Torneflod gjorde det nemt for samerne at komme hertil fra hele Lapland for at tale og handle med hinanden. Ordet Jukkasjärvi betyder mødeplads og det er derfor dette sted, der har givet navn til hele byen.

Tornefloden

Den frosne Torneflod hvor samerne i gamle dage kunne komme langvejsfra

Sådan kommer du til Nutti Sami Siida

Nutti Sami Siida ligger i Jukkasjärvi 17 km øst for byen Kiruna. Du kan flyve til Kiruna eller tage toget via Stockholm.

I Kiruna kan du leje bil (find Nutti Sami Siida på Google maps her) eller tage bus 501 og stå af ved Jukkasjärvi kirke (se fartplan her). Bemærk dog at der kun er to afgange lørdag og søndag. Du kan også benytte Ishotellets transfer (275 SEK pr. person) eller Kiruna Taxa (450 SEK.)

Bor du på Ishotellet er der kun 10 minutters gang.

 

Relaterede blogindlæg

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar