Sverige

Skønne overnatninger, aktiviteter og naturoplevelser omkring Höör i Skåne

Reklamesamarbejde med Visit South Sweden

Jeg har udforsket endnu et lille smukt hjørne af Skåne! Denne gang det centrale Skåne omkring byen Höör, som ligger halvanden times kørsel fra København.

Hvem skulle have troet at der på så lille et område kunne findes så mange fine oplevelser? Men sådan er det med Sverige. Det er nærmest lige meget hvor man tager hen, så er der store smukke skove og søer i massevis, hyggelige cafeer i røde træhuse og spændende overnatninger i naturen. Jeg vil for evigt og altid være kæmpe fan af Sverige!

I blogindlægget her fortæller jeg om at overnatte i mongolske jurte lang ude i den Skånske bøgeskov. Jeg fortæller også om en guidet sanketur i skoven, hvor vi ender med tilberede alt den mad vi har fundet i et underskønt udendørskøkken i skoven. Jeg fortæller om vores guidede vandretur i Frostavallens Naturreservat hvor vi sov i hængekøje ved søen Dagstorpssjön. Og sidst men ikke mindst om vores kanotur på Rönne Å hvor vi overnattede i en lille skøn hytte ved åens bred.

Dagstorpssjön Skåne Sverige

Overnatning hos Nyrups Naturhotel

En meget særlig oplevelse som ikke minder om særlig meget jeg har prøvet før! Vi er kørt af små skovveje og undrer os over hvorfor ingen skilte viser os på vej. Er stedet mon hemmeligt? Og det viser sig at det faktisk er med vilje.

Efter et være gået gennem skoven ser vi endelig den første hytte og ved vi er på rette vej. Hytterne er mongolske jurte – runde hytter af uld med yndige blå døre, som egentlig hører hjemme hos nomadefolkene i Mongoliet og Asien, men som passer forunderligt godt ind her i bøgeskoven i Skåne.

Flere hytter dukker op bag træerne og vi står snart foran en større orange hytte hvor værten tager imod os.

Vi er 7 mennesker der skal overnatte på naturhotellet i nat, og vi får alle en introduktion til hvordan det hele fungerer. Det er nemlig ikke helt ligetil. Der er nemlig hverken elektricitet eller rindende vand på stedet. Der skal tændes op i brændeovnen i den store fælleshytte for at vi kan få varmt vand til at vaske op med. Der skal hugges brænde så vi kan holde bålet udenfor i gang og lave mad på det senere.

Vi bliver vist ned i vores hytter som opvarmes med en petroleumsovn og oplyses af en petroleumslampe i loftet. Inde i hytten står en dobbeltseng med dyner og puder – oven over er et kuppelformet kig til himlen mellem de smukt dekorerede planker der holder hytten sammen. Det er virkelig hyggeligt og lidt huleagtigt.

Læs mere om Nyrups Naturhotel her

Oplevelsen hos Nyrups Naturhotel er så speciel og fuld af vigtige informationer, at jeg har lavet et særskilt blogindlæg kun om den overnatning.

Det blogindlæg kan du finde lige her

Glamping Skåne Sverige hos Nyrups Naturhotel

Glamping Skåne Sverige hos Nyrups Naturhotel

Sanketur og  tilberedning af frokost i skoven med vilde ingredienser

Efter vores overnatning hos Nyrups Naturhotel kører vi videre til Robusta Äventyr i den lille by Ormanäs kun få kilometer derfra. Her mødes vi med Camilla på hendes gård.

Herfra skal vi på sanketur, hvilket vil sige at vi skal samle så mange spiselige ingredienser i naturen som overhovedet muligt til vores frokost. Vi starter allerede i Camillas indkørsel med at finde spiselige planter som vejbred, skvalderkål og mælkebøtteblade. Vi plukker topskudende af brændenælder og fylder kurven med kørvel som har den skønneste lakridsagtige smag af anis. Det er fascinerende at noget som mest af alt kan betegnes som ukrudt kan ende som mad i stedet.

Jeg har været på guidet sanketur før men jeg elsker simpelthen at blive klogere på spiselige planter. Og til min store begejstring kan jeg allerede genkende mange af dem – måske bliver jeg helt dygtig til det en dag?

Vi går ind i skoven og finder – igen til min store begejstring – store modne brombær som vi fylder flere store syltetøjsglas med. Jeg håber virkelig at vi også kan finde nogle svampe, da årstiden lige er til det og svampe er noget af det allerbedste mad man kan finde i naturen. Og heldigvis lykkes det! En brungul slimrørhat (ja det lyder ikke delikat, men godt smager den) kommer ned i kurven og flere almindelige pigsvampe som er en ny spisesvamp som jeg ikke kendte til før. Så skønt at blive klogere!

Sanketur med Robusta Äventyr i Skåne Sverige

Afsted på sanketur

Sanketur med Robusta Äventyr i Skåne Sverige

Kurven bliver fyldt med gode sager

Sanketur med Robusta Äventyr i Skåne Sverige

Sanketur med Robusta Äventyr i Skåne Sverige

Vi finder flere almindelig pigsvampe som er en fantastisk god spisesvamp

Køkkenet i skoven

Pludselig kommer vi frem til en lysning i skoven hvor Camilla som driver Robusta Äventyr simpelthen har fået bygget et udekøkken! Jeg kunne slet ikke forestille mig et smukkere sted at lave mad!

Alle de gode sager vi har fundet bliver bredt ud på bordet og Camilla kommer med forslag til hvilke retter det kan blive til. Heldigvis har hun også taget lidt flere ingredienser med, så det kan blive til en god mættende ret – eller flere faktisk! Vi laver lammebøffer med svampesovs og en varm salat ud af alle vores urter. Svampene fra skoven smager helt forrygende og vores salat har en vild og spændende smag som særligt kommer fra al den kørvel vi har plukket. Men også brændenælderne er blevet gode og knasende. Det bliver til to desserter da vi både har fundet brombær og vilde æbler. De vilde æbler bliver spist med honningristede havegryn og kanel, brombærrene med flødeskum.

Hold da op hvor maden bare smager ekstra godt når man selv har fundet den i naturen og efterfølgende indtager den på sådan et smukt sted.

Robusta Äventyr arrangerer alskens udeoplevelser som vores sanketur her, samt guidede vandreture, cykelture og overnatninger i naturen.

Læs mere om alle de guidede ture her

Sanketur med Robusta Äventyr i Skåne Sverige

Camilla fra Robusta Äventyrs køkken i skoven hvor vi tilbereder vores sankede mad

Sanketur med Robusta Äventyr i Skåne Sverige

De vilde æbler bliver til vores dessert

Sanketur med Robusta Äventyr i Skåne Sverige

Kan man forestille sig et smukkere sted at indtage sin frokost?

Guidet vandretur og overnatning i Frostavallen naturområde med C/O Nature

Vores næste overnatning i Skåne er en rigtig outdoor-overnatning ved en sø i naturområdet Frostavallen. Vi skal vandre, skovbade (som intet har med vand at gøre – forklaring følger) lave mad over bål og sove i hængekøjer ved søens bred. Og det særlige ved vores oplevelse her er, at den er guidet. Normalt ville man typisk tage på sådan en tur på egen hånd – men hvis man ikke er særlig erfaren i at sove udendørs og i at planlægge sådan en tur, så er det virkelig smart og trygt at have en guide med.

Carina driver virksomheden Care of Nature (forkortet C/O Nature) og har sørget for alt til vores tur – mad, brænde, hængekøjer, soveposer. Ja faktisk skal vi ikke have andet med end vores eget tøj.

Vi starter med en guidet vandretur rundt i Frostavallen – der ligger overraskende nok en gammel vulkan som vi vandrer ind til. Man kan se at lavaen har løbet ned af bjergsiden som nu er blevet helt puklet og beklædt med mos. Meget spøjst landskab! Hvis du har lyst til at gå den samme tur kan du finde den på dette kort som den hvide rute. Vandreruten går også meget tæt på Nyrups Naturhotel, så man kunne også sagtens tage den i forbindelse med et ophold der.

Vandretur i Frostavallen Stövområde - en gammel vulkan

Den gamle vulkan i Frostavallen naturområde hvor lavaen har løbet ned af bjergsiden og siden blevet dækket af mos

Overnatning i hængekøje og en lille skovbads-seance

Tilbage ved søen går vi i gang med at sætte vores lejr op og spænder vores hængekøjer op mellem træerne. Bålet bliver tændt og vi griller grøntsager og fisk inden vi hopper i hængekøjerne og falder i søvn til skovens afdæmpede lyde.

Næste morgen får vi prøvet endnu en aktivitet – det som kaldes skovbad, men som intet har med vand at gøre. Det er simpelthen en slags mindfulness i skoven hvor man bruger skovens lyde og dufte til at være nærværende. Det virker måske lidt fjollet for hvorfor ikke bare gå en almindelig tur i skoven? Men det giver bare noget helt særligt at være bevidst nærværende i naturen. Ikke tale, ikke tænke – bare sanse. Noget vi er alt for dårlige til i vores daglige liv og som er ultra sundt for vores hjerner.

Jeg kan i hvert fald mærke at vores lille seance i skoven gør noget virkelig godt for mig. Et lille øjebliks magi hvor jeg stadig kan huske vindens susen og bladenes raslen på en helt særlig måde – netop fordi det var det eneste jeg sansede i netop det øjeblik.

Tjek C/O Nature ud her og book en fin naturoplevelse

Dagstorpssjön i Skåne Sverige

Vi overnatter ved søen Dagstorpssjön i Frostavallen naturområde

Overnatning i hængekøje i Frostavallen Strövområde

Sådan kan man også overnatte! I hængekøje

Dagstorpssjön, Skåne

Morgenview udover Dagstorpssjön med dronen

Overnatning i Frostavallens naturreservat hos C/O Nature

Verdens bedste turmorgenmad – havregrød med æbler og masser af kaffe

Kanotur på Rönne Å med overnatning i den hyggeligste hytte

Vores sidste døgn i Skåne står på kanotur på Rönne Å. Vi starter ved Kanotcentralen i Stockamöllan (find vej derhen lige her) hvor vi bliver udstyret med kano, redningsveste og et kort over åen. Meningen er at vi skal nå frem og overnatte i en lille hytte i Riseberga ca. 20 km længere fremme. Det er en padletur på omkring 6 timer.

Næste dag skal vi padle fra Riseberga til til Herrevadskloster. Det stræk er på 8 km og turen ender altså på 28 km i alt.

Man kan dog også sagtens nøjes med en mindre tur på nogle få timer – for Kanotcantralen kan samle kanoerne op mange steder langs åen og kan også stå for transporten tilbage til bilen. Se deres forslag til en 1-dagstur, 2-dages og 3-dages tur her.

Kortet her giver et godt overblik over alt hvad du skal vide om ruten. Teltpladser, shelters, forhindringer og andre ting du skal være opmærksom  på undervejs.

Kanoturen byder både på stille stunder hvor vi blot flyder afsted og på stræk med mere strøm, hvor vores kanoteknik kommer på prøve og vi skal undgå sten og træstammer i vandet. Vi klarer dog skærene og formår at blive i kanoen uden at blive våde!

Kanotur på Rönne Å i Skåne Sverige

Droneskud over Rönne ÅOvernatning i Riseberga-hytten

Da hytten kommer til syne er det lidt en dream come true. Den ligger der på bredden helt for sig selv, uden andre huse i syne nogen steder. Vi skal blot trække kanoen op på land og gå 10 skridt for at stå foran hoveddøren. Hytten er ren luksus efter vores to primitive overnatninger og super hyggelig med køkken, udendørsbad og bløde senge.

Hytten kan bookes hos Kanotcentralen samtidig med at man booker kanoer. Man kan naturligvis også bo i telt eller shelters undervejs, men hytten her er virkelig anbefalelsesværdig! At stå under en varm udendørsbruser mens solen går ned og åen risler forbi lige nedenfor er virkelig et af mine bedste minder fra den her tur.

Riseberga stuga ved Rönne Å

Riseberga stuga ved Rönne Å

Den hyggelige Risebergahytte som vi overnatter i på vores kanotur

Riseberga stuga ved Rönne Å

Kanotur på Rönne Å i Skåne Sverige

Lidt gode råd om kanotur på Rönne Å

– husk at få en kanovogn med hvis du vælger at sejle strækket mellem Stockamöllan og Djupadalsmölla da kanoen skal bæres op på land to steder. Vi måtte bære ved håndkraft og synes det var pænt tungt!

– Hvis du gerne  vil undgå at løfte kanoen over land så start i stedet længere fremme på ruten i Djupadalsmölla. Kanotcentralen kan sagtens køre kanoen derud og du kan parkere og starte derfra.

– Vær forberedt på at der er rimelig stærk strøm flere steder og ret mange sten i vandet. Derfor synes jeg heller ikke at ruten på Rönne Å er en begynder-rute og kræver lidt mere erfaring – især for os danskere som ikke er vant til forhindringer i vandet.

Vafler hos Lotta på Åsen

Det hyggeligste frokost- og vaffelsted! Lige ved Söderåsen Nationalpark ligger et lille rødt hus som huser en cafe. Vi får smörgås med svenske köttbullar og vafler naturligvis. Lige hvad man har brug for efter sådan en lang kanotur!

Lotta på Åsen har åbent i weekender fra 11-17 og du kan finde vej derhen lige her (link til Google map)

Lotta på Åsen

Lotta på Åsen

Vafler hos Lotta på Åsen

Video

En lille video fra hele Skåne-turen onkring Höör

Relaterede blogindlæg

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar